
FCK-profil er Højlunds gode ven: Er klar til at svine ham til!
Bare fordi de to kammerater svinger udenfor banen, betyder det ikke, at den unge FCK-back kommer til at give Højlund nogen chancer.

De er gode venner udenfor kridtstregerne.
Men når først der fløjtes op på Old Trafford tirsdag aften, bliver der ikke lagt fingre imellem fra Elias Jelerts side.
I et interview med Viaplay inden braget på Drømmenes Teater giver den landsholdsaktuelle FCK’er nemlig sin ærlige mening til kende – han lader ikke venskabet fylde, når først bolden ruller.
– Han er sgu en god fyr (red. Rasmus Højlund), og jeg under ham alt det her, men så er det heller ikke værre, end at jeg skal lukke ham ned i dag, fortæller den unge dansker.
Efterfølgende bliver han spurgt, hvorvidt Højlund skal svines til bagefter kampen. Men præmissen på det spørgsmål køber han ikke 100 procent ind på.
– Nej, ikke bagefter, men imens tænker jeg, fortæller Jelert kækt og understreger så:

– Vi gør alt for at vinde. Vi er gode venner, men på banen er det glemt.
Både Jelert og Højlund er at finde i hver sin startopstilling til opgøret, som du kan se lige her.
Kampen sparkes igang klokken 21:00 og kan følges på TV3+.