Ten Hag før FCK: Rasmus Højlund er topmotiveret
Rasmus Højlund står overfor sin gamle klub, når han og Manchester United tirsdag aften møder F.C. København på Old Trafford. Og danskeren er topmotiveret, lyder det fra Erik Ten Hag.
Rasmus Højlund satte nok en stor rød ring om 24. oktober i kalenderen tidligere på året.
Der stod det nemlig klart, at F.C. København og Manchester United skulle møde hinanden i Champions League, og det er Højlund nuværende klub mod hans gamle.
Rasmus Højlund blev solgt fra FCK i sommeren 2022, og et år senere skiftede danskeren til Manchester United.
Men han kommer ikke til at vise nåde overfor sin gamle klub, fortalte Uniteds manager Erik ten Hag på pressemødet mandag forud for kampen.
– Han voksede op i denne klub (FCK, red.), og han vil være topmotiveret. Han vil bruge det på den rigtige måde og med den rette balance, udtalte Erik ten Hag ifølge Manchester Evening News.
Højlund er foreløbigt noteret for tre mål i den røde trøje. Alle tre mål er scoret i Champions League, men den 20-årige angriber har endnu ikke scoret i Premier League.
– Først og fremmest, så skal vi arbejde med vores rutiner. Højlund missede opstarten og de første fire kamp, men jeg synes, fra det øjeblik han kom ind, at han har givet holdet en masse.
Trupnyt: FCK mangler angriber mod Manchester UnitedDanskeren brændte et par store chancer i den seneste kamp mod Sheffield United, men den hollandske manager tror på danskeren.
– Jeg tror, han er en spiller, som altid vil komme i scoringspositionerne på vores hold. Jeg er sikker på, han vil score mål, det samme gælder Marcus Rashford, fortalte Erik ten Hag.
Kampen mellem Manchester United og F.C. København fløjtes i gang tirsdag aften klokken 21 og kan ses på TV3+ og Viaplay.
Talentchef i Højlund-brødrenes barndomsklub: Han er min favorit