Premier League

PL-legende: Newcastle-stjerne har aldrig være bedre

Newcastle har igen gang i en god sæson, hvor især klubbens højreback Kieran Trippier har spillet på et højt niveau. Det kaster nu roser af sig fra en af Englands største fodboldlegender.

Kieran Trippier i aktion for Newcastle i Premier League.
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix.

2022/2023-sæsonen var fantastisk for Newcastle, da klubben sikrede sig top fire i Premier League og dermed en plads i denne sæsons Champions League.

Denne sæson har det nordengelske mandskab endnu engang vist sig fra deres bedste side, da Newcastle har leveret flere store præstationer, heriblandt en 4-1 sejr over selveste Paris Saint-Germain.

Én af de spillere, der især har leveret på højt niveau, er den engelske landsholdsback Kieran Trippier.

Den tidligere Atlético Madrid-spiller har medvirket i 11 kampe for Newcastle, hvori det er blevet til syv assist, mens Trippier også har været solid i bagkæden.

De præstationer har den tidligere Newcastle-spiller og Premier League-legende Alan Shearer bidt mærke i. Ifølge ham har Trippier aldrig været bedre.

– Jeg har ikke fuldt hans karriere tæt, men jeg har altid været opmærksom på ham. Men jeg synes, at han lige nu i Newcastle spiller det bedste fodbold i hans karriere.

– Da han kom til, havde han vundet LaLiga. Der var en reel chance for, at Newcastle kunne rykke ned, så det var lidt af et sats fra hans side af. Ingen klausuler eller nedrykningsklausuler i hans kontrakt.

– Med det samme ændrede hans attitude de andre spilleres attitude på den gode måde. Han har virkelig tur i den i øjeblikket. Fansene elsker ham. Defensivt er han hård og svær at komme forbi. En god leder, og fremadrettet, så er nogle af de bolde, han lægger ind i feltet bare klasse, siger Alan Shearer ifølge HITC.

Onsdag skal Newcastle og Kieran Trippier endnu engang i aktion, når klubben hjemme på St. James’ Park møder tyske Borussia Dortmund i Champions League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P