Thomas Frank fejrede jubilæum med rødvin og tapas
Thomas Frank havde lørdag jubilæum som Brentfort-træner. Den blev fejret perfekt med en 3-0-sejr og rødvin og tapas efterfølgende.
Thomas Frank fejrede sit femårs jubilæum for Brentford i bedste stil.
Først kunne den danske træner se sit hold besejrer Burnley med stensikre 3-0, og efterfølgende stod den på en helt særlig menu.
Danskeren afslørede nemlig, at mærkedagen skulle fejres med et godt glas rødvin og tilhørende tapas. Det sagde han ifølge The Standard:
– Jeg er priviligeret og glad for at have været her i næsten syv år og fem som cheftræner. Det er helt sikkert bedre at fejre det med en sejr. Jeg tror, at jeg kommer at fejre det med et godt glas rød og lidt tapas.
Den overbevisende sejr kommer efter en svær periode for danskerklubben, hvor det inden kampen mod Burnley kun var blevet til tre point ved én anden lejlighed:
Præstationen glæder Frank, der mener, at Brentford endelig viste sit rigtige niveau:
– Det var en virkelig god præstation og en fortjent sejr. Første halvleg var nok vores bedste præstation i sæsonen. Vi skulle nok have været foran med 3-0 der – det er den eneste negativ.
Brentford spiller igen lørdag den 28. oktober mod Chelsea. Kampen begynder 13.30 og kan ses på TV3 MAX og Viaplay.