Randers-chef løfter sløret: Sådan får vi point mod Brøndby
Randers FC møder søndag eftermiddag klokken 16 Brøndby IF på hjemmebanen i Randers. Og der venter randrusianerne en svær kamp, men cheftræner Rasmus Bertelsen har planen klar.
Randers FC startede sæsonen svingende, men har ikke tabt de sidste fire kampe.
Og spørger man cheftræner Rasmus Bertelsen, så skal den stime forlænges søndag, når superligatopholdet Brøndby IF slår vejen forbi Kronjylland.
Bertelsen er manden med planen i Randers, og forud for kampen løfter den 39-årige cheftræner lidt af sløret for, hvordan Randers FC får point mod Brøndby.
– Det bliver lidt en tålmodigshedskamp, om ikke at åbne kampen for meget op og give dem omstillinger. Jeg synes ikke, de skaber vildt mange chancer, heller ikke i åbent spil. De har rykket sig, men det er ikke der, de er allerbedst, fortæller Bertelsen til Campo.dk
– Så hvis man kan spille en lukket kamp, hvor tingene er nogenlunde under kontrol, så tror jeg, vi har en chance for at spille med.
Randers-profil fik debut på U21-landsholdet: Det var sgu fedt!Rasmus Bertelsen og Randers FC tabte i starten af september til Brøndby med 3-1 på udebane, og cheftræneren har da også respekt for søndagens modstandere, der kan spille sig på førstepladsen med en sejr.
– De er gode, Brøndby. De fører Superligaen, har vundet mange kampe og har et udtryk, hvor de er rigtig svære at skabe chancer i mod. Jeg synes, det er der, de er allerstærkest, med deres trebackkæde og to solide wingbacks, slutter Rasmus Bertelsen.
Kampen mellem Randers FC og Brøndby IF fløjtes i gang klokken 18:00 og kan ses på TV3+ og Viaplay.
Interview: Tobias Thomasen
Få overblikket over weekendens kampe i tv her.