
Undrede du dig også? Derfor startede Ederson på bænken for City
Manchester Citys stjernekeeper Ederson plejer at vogte buret for de lyseblå, men i lørdagens kamp mod Brighton måtte den 30-årige brasilianer tage en sjælden plads på bænken.

Ederson havde spillet fuld tid i sæsonens første otte kampe for Manchester City.
Den stime blev dog brudt lørdag mod Brighton, hvor Manchester Citys brasilianske stjernemålmand måtte indfinde sig på bænken.
I stedet havde Pep Guardiola valgt den 30-årige tysker Stefan Ortega i målet fra start, og den disposition blev den spanske manager spurgt ind til før kampstart.
– Han (Ederson, red.) har været i Brasilien. Han kunne have spillet, men jeg valgte at give ham en lille pause, det er det hele, udtalte Guardiola ifølge den engelske medie Metro.
Ederson spillede i fuldtid for det brasilianske landshold i kampene mod Uruguay og Venezuela.
Det var Stefan Ortegas fjerde Premier League-kamp for Manchester City, og tyskeren måtte hente bolden ud fra nettet en enkelt gang mod Brighton.
Se mål og highlights fra kampen i afspilleren øverst i denne artikel.
