Randers-profil fik debut på U21-landsholdet: Det var sgu fedt!
Filip Bundgaard er det næste store salgsemne i Randers FC, og tirsdag fik han debut på U21-landsholdet. Nu er han tilbage på træningsbanen i Randers, hvor næste opgave er søndag mod Brøndby IF. Han har dog tid til at dvæle ved oplevelsen af sin landsholdsdebut.
67 minutter spillet i Tjekkiet og så kom forløsningen.
Filip Bundgaard står klar til at blive skiftet ind, og træder ind på banen i stedet for FC Nordsjællands Christian Rasmussen i EM-kvalifikationskampen i tirsdags.
Dermed fik den 19-årige Randers-profil debut på U21-landsholdet. Det var en stor oplevelse, som gik godt, fortæller Bundgaard til campo.dk.
– Det føles helt vildt. Det var en stor oplevelse, må jeg indrømme. Det var sgu fedt, siger han til campo.dk.
Filip Bundgaard kom ind til de sidste 23 minutter plus det løse i opgøret, som endte 0-0 mellem Tjekkiet og Danmark. Selvom det ikke blev til mål eller assist i kampen, synes han, han gjorde en god figur i debuten.
– Jeg synes, jeg gjorde det rigtig fint i mit indhop. Jeg havde nogle gode aktioner, og det var alt i alt fint, siger offensivspilleren.
Med det uafgjorte resultat er Danmarks U21-drenge i øjeblikket på en tredjeplads i gruppen, inden næste opgør mod gruppens toer Wales venter den 20. november.
Det er kun gruppens endelige etter, der kan være sikker på at skulle spille EM i Slovakiet i 2025, mens en andenplads udløser playoff. Skulle det lykkes Danmark at kvalificere sig til EM, håber Filip Bundgaard, han skal med.
– Jeg har en fin fornemmelse. Jeg føler i hvert fald, at jeg har efterladt et godt indtryk. Så er det op til træneren, om jeg er god nok til at komme med, hvis vi kvalificerer os, siger han.
En time i overtal: De danske U21-drenge skuffede mod TjekkietLige nu og her gælder det for Bundgaard og Co. det kommende opgør hjemme mod Superligaens nummer tre – Brøndby IF.
Opgøret mellem Randers og Brøndby spilles på søndag, og der er kick off på Cepheus Park klokken 18.00, og du kan se kampen på 3+ og Viaplay.