Vild med dansk: Sparta Prag forlænger med dansk succestræner

Brian Priske har enorm succes i den tjekkiske storklub Sparta Prag, og fredag forlængede den 46-årige jyde aftalen med storklubben.

Brian Priske forlænger her med Sparta Prag
Foto: Sparta Prag

I Sparta Prag er de vilde med deres danske træner.

Både på tilskuerrækkerne, hvor Brian Priske og hans danske stab blev hyldet af klubbens fans, og også på ledelsesgangene.

Derfor kan Sparta Prag og Brian Priske nu offentliggøre en kontraktforlængelse, der binder danskeren til den tjekkiske storklub indtil 2026.

Priske kom til klubben i sommeren 2022, og vandt både mesterskabet i sidste sæson og ligger aktuelt på førstepladsen i denne sæson.

– Vi har fundet den rigtige person i Brian, som vi tror vil bringe mere succes til Sparta. Hans ekspertise, passion og identifikation med Sparta er tydelig ved første øjekast, fortæller sportsdirektør Tomás Rosický

– For fremtiden bringer dette skridt os stabilitet, vi fortsætter på den vej, vi har udstukket for os selv. 

Se billeder her: Sparta Prag-fansene med kæmpe dansk hyldest

– Vi tror på, at Brian vinder endnu en titel til Sparta, at han vil fortsætte med at udvikle vores spillere, og at vi også i fremtiden vil kunne vinde europæiske kampe mod kvalitetsmodstandere, slutter Tomas Rosický.

Klubben melder desuden, at også assistenttræner Lars Friis og fysisk træner Christian Clarup har forlænget deres kontrakter.

Brian Priskes Sparta Prag er mester for første gang i ni år

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P