Premier League

Premier League-klubejer afslører drøftelser om lønloft

Lønningerne i Premier League er stukket helt af i de seneste år. Nu afslører en klubejer, at der er drøftelser med fodboldforbundet om et lønloft for at bevare konkurrenceniveauet i ligaen.

Crystal Palace-ejeren fortæller, at der tales om et lønloft i Premier League.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kan godt betale sig at være fodboldspiller. Særligt i Premier Legue.

Det er der næppe nogen fodboldsfans, der i tvivl om, men i de senere år er lønningerne blevet skruet i vejret.

Tilgangen af superrige ejere har betydet, at klubber som eksempelvis Manchester City og Newcastle har kunnet investere massivt i spilletruppen. Nu afslører Crystal Palace-ejeren, Steve Parish, dog, at et modtræk til denne tendens drøftes.

Han fortæller til The Times, at der i Premier League-kredse er blevet diskuteret et såkaldt lønloft for klubber i stil med et UEFA-initiativ, der siger, at klubber maksimalt må bruge 70 procent af omsætningen på transfersummer og lønninger:

– UEFA’s trupomkostningsloft er én idé, og måske noget, der er mere rigidt end det med et hårdt loft i toppen, der ikke har noget at gøre med omsætning, hvor der er usikkerheder på, hvordan den omsætning kommer ind, forklarer Parish:

– Der er virkeligt positive samtaler om det, men vi skal også være forsigtige, fordi der kan også være utilsigtede konsekvenser med det. Forhåbentligt kan vi nå til et sted, der er gavnligt. Ikke bare for Premier League-klubberne, men for hele fodboldpyramiden og dens evne til at konkurrere. Vi stemmer for at vores konkurrenter bliver bedre og kan konkurrere med os.

Liste: Disse spillere har lavet flest mål og assists kombineret i Premier League de seneste 10 år

Han tilføjer samtidig, at han ikke nødvendigvis er fan af UEFA’s model, fordi at klubber med en større omsætning vil kunne bruge flere penge, og det vil fastlåse toppen og gøre det svært for mindre klubber at blande sig.

Premier League er tilbage i weekenden efter landskampspausen. Se hvor og hvornår kampene spilles i campo.dk’s TV-guide her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P