Premier League

Arteta åbner op inden Chelsea – dette råd gav Pochettino til Arteta

Arsenal og Chelsea tørner sammen lørdag aften, og de to holds managere har en lang historie sammen. Arsenal-manageren kalder Chelsea-kollegaen for en rollemodel forud for kampen.

Arteta roser Pochettino inden kamp
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Mikel Arteta og Mauricio Pochettino boede på samme hotel i tre måneder i starten af 00’erne.

Dengang spillede begge i franske Paris Saint-German, men deres karriere tog dem siden forskellige veje.

I dag er de begge succesfulde managere, og lørdag aften står de tidligere holdkammerater overfor hinanden, når Chelsea og Pochettino byder Arsenal og Arteta op til dans på Stamford Bridge.

Op til kampen fortæller 41-årige Arteta om forholdet til den 10 år ældre Pochettino – og respekten er stor.

– Han har været en af de vigtigste personer i min fodboldkarriere. En stor del af den succes, jeg havde i Paris var på grund af ham, fordi han virkelig så efter mig og gav mig en masse rådgivning og selvtillid, fortæller Arteta til Arsenals hjemmeside.

– Han har været en rollemodel for mig siden dengang, ikke kun som spiller, men også som manager.

Og netop som manager, oplever Mikel Arteta stor succes i disse dage.

Arsenal ligger i toppen af Premier League-tabellen, men havde Arteta fulgt Pochettinos råd, dengang Arsenal-manageren stoppede sin aktive karriere, så var tingene næppe gået, som de har gjort.

Declan Rice fortæller om spøjs Arteta-episode: Skulle gå rundt med klistermærke

– Jeg skulle tage beslutningen om at stoppe med at spille og starte min trænerkarriere, og han (Pochettino, red.) havde en stor rolle i den beslutning. Jeg vil altid være taknemmelig for, hvad han gjorde for mig.

Og rådene var vist flere, men Arteta beretter om et simpelt råd:

– Han jokede: “Lad vær med at gå trænervejen, det er for hårdt,” fortalte Arteta, som allerede som spiller vidste, at Pochettino vil blive en dygtig træner.

– Jeg vidste, han ville blive manager. Måden han forstod spillet på, det var fænomenalt.

Kampen mellem Chelsea FC og Arsenal FC fløjtes i gang lørdag klokken 18:30 og vises på TV3+ og Viaplay.

Få det fulde overblik over weekendens kampe i tv

Engelsk ekspert: Denne Arsenal-spiller kan vade direkte ind i Real Madrids startopstilling

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P