Tidligere Brøndby IF-stjerner tjener kassen i MLS – Messi er den absolutte lønkonge

Lionel Messi sætter alle til vægs, men en tidligere Brøndby IF-stjerne har faktisk også sneget sig med i top-10 på lønningslisten i MLS.

Brøndby-stjerner tjener kassen i MLS
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den argentinske verdensstjerne Lionel Messi er den absolutte lønkonge i MLS.

Den amerikanske spillerforening har vanen tro offentliggjort lønningslisterne i MLS, og her var der på forhånd ingen tvivl om, at Lionel Messi nok ville være at finde i toppen.

Ser man på argentinerens grundløn, så modtager Lionel Messi årligt en løn på 12 millioner dollars – svarende til omkring 85 millioner kroner. Inkluderes også markedsføringsbonusser og eventuelle agenthonorarer, så modtager Messi årligt omkring 145 millioner kroner.

Men det er ikke kun de allerstørste stjerner som Lionel Messi, der er at finde på listen.

Messi følges naturligvis op af store profiler som Lorenzo Insigne, Xherdan Shaqiri og Javier ‘Chicharito’ Hernandez, men ser man på den sidste plads på listens top-ti over grundløn i MLS, så har den tidligere Brøndby-stjerne, Teemu Pukki, rent faktisk også sneget sig med.

Her fremgår det, at Pukki med sit skifte til Minnesota United fra Norwich City denne sommer nu modtager en ganske god hyre på 3,2 millioner dollars, hvilket svarer til omkring 22,5 millioner danske kroner. Pukki indtager en 12. plads på listen med en løn på 25 millioner kroner, hvis diverse bonusser også inkluderes.

Men faktisk er det ikke kun Teemu Pukki, der som den eneste spiller med fortid i Brøndby IF hiver godt med penge i land i det amerikanske.

Spillere som Hany Mukhtar, Mikael Uhre og Andreas Maxsø tjener således også en ganske god løn på den anden side af Atlanten. Her lyder beløbene på henholdsvis 20,5 millioner kroner, 12 millioner kroner og 7,8 millioner kroner, når det kommer til grundlønnen.

Se listen over de 10 bedst betalte spillere i MLS herunder (Uden sponsorater, bonusser og honorarer):

Tiden i Brøndby sluttede mærkeligt for Slimane: Det gav ikke mening

Top-10 lønninger i MLS:

  1. Lionel Messi (Inter Miami – 85 millioner kroner
  2. Lorenzo Insigne (Toronto FC) – 53 millioner kroner
  3. Xherdan Shaqiri (Chicago Fire) – 52 millioner kroner
  4. Javier ‘Chicharito’ Hernández (LA Galaxy) – 42 millioner kroner
  5. Héctor Herrera (Houston Dynamo) – 34 millioner kroner
  6. Christian Benteke (DC United) – 30 millioner kroner
  7. Josef Martínez (Inter Miami) – 28 millioner kroner
  8. Sebastián Driussi (Austin FC) – 27 millioner kroner
  9. Carles Gil (New England Revolution) – 23 millioner kroner
  10. Teemu Pukki (Minnesota United) – 22,5 millioner kroner

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P