Risikerer at forsvinde fra skærmen: Ingen vil købe rettigheder til top fem liga
En af de vigtigste indtægter for moderne fodboldklubber er indtægter genereret fra tv, men i Frankrig vil ingen stationer købe tv-rettighederne.
I den franske Ligue 1 kigger de nok misundeligt mod Superligaen.
I august kom det frem, at TV2 og Viaplay har købt tv-rettighederne til den bedste danske række fra 2024 og seks år frem.
Helt anderledes er billedet i den franske liga. Her har tv-stationen Canal+ ejet tv-rettighederne i mange år, men i en nylig budrunde for rettighederne fra 2024 og fem år frem, bød kanalen ikke.
Faktisk har ingen budt overhovedet.
Det skriver den franske avis L’Equipe, som tegner et dystert billede af situationen i fransk fodbold.
Organisationen bag de to bedste franske ligaer udbød to forskellige tv-pakker til potentielle købere, som det også kendes fra Danmark, hvor TV2 og Viaplay kommer til at dele rundens kampe mellem sig.
Den ene franske tv-pakke gav købere retten til de to største kampe samt den fjerde største kamp i hver runde, og den anden pakke dækkede resten af kampene. Den samlede pris for de to pakker var 800 millioner euro, eller cirka 5.970.000 millarder danske kroner.
Efter transferdrama: PSG-præsident udtaler sig om forholdet til MbappéMen ingen har altså budt på retten til fransk fodbold.
Avisen spekulerer i, at Paris Saint-Germans salg af Messi og Neymar i denne somer samt den potentielle afgang af Kylian Mbappé til næste år, har fået værdien af den franske liga til at falde markant.
L’Equipe skriver at organisationen bag Ligue 1 og 2 vil droppe en ny budrunde, og forsøge at forhandle direkte med Canal+.
Neymar: Saudi Pro League er bedre end Ligue 1