Rasmus Falk var tæt på LaLiga-skifte i 2018
Rasmus Falk har aldrig været på kontrakt udenfor landet grænser, men afslører nu, at han var tæt på et skifte til en LaLiga-klub tilbage i 2018.
Han har spillet i F.C. København i mere end syv år og har flere gange været rygtet til et skifte til udlandet.
Men selvom udlandet har luret, så er det alligevel er det aldrig blevet til et skifte til en klub udenfor Danmarks grænser for den altid flittige og kreative FCK-midtbanespiller, Rasmus Falk.
Men det er ikke fordi, at der har været mangel på interesse fra udenlandske bejlere. Det afslører Rasmus Falk i den seneste udgave af Discovery+-programmet Klubben.
Her fortæller Rasmus Falk, at der omkring to år efter sit skifte til F.C. København – kort inde i sæsonen 2018/19 – var interesse fra den bedste spanske fodboldrække, LaLiga.
Her lurede den dengang og nuværende LaLiga-aktuelle klub, Deportivo Alavés, på Rasmus Falk, og klubben forsøgte da også at lande en aftale med midtbaneprofilen, men FCK var ikke med på den.
– Da jeg havde været i F.C. København i to – to et halvt år -, der kommer der noget rigtig spændende fra Spanien – fra Alavés – hvor jeg siger, at det vil jeg virkelig gerne gå videre med, fortæller Rasmus Falk i Klubben og fortsætter:
– Der var FCK ikke på det sted, hvor de siger, at det kunne de gå med til. Jeg syntes egentlig, at det ville være okay, og at det passede fint. Men det kan jeg huske, at der tænkte jeg, at det kunne være fedt. Men det falder så til jorden, og så ender jeg faktisk med at forlænge med F.C. København.
Dagen i dag kan Rasmus Falk dog stadig kalde sig F.C. København-spiller – ligesom han har kunnet gøre det siden sommeren 2016 – og det manglende skifte til udlandet er da heller ikke noget, der nager i voldsom grad for den 31-årige FCK-profil.
Samlet set står Rasmus Falk noteret for hele 291 førsteholdskampe i hovedstadsklubben med 27 mål og 43 assists til følge.
Han er fortsat på kontrakt hos Løverne frem til sommeren 2025.
FCK-profil ser frem til travl periode: Det bliver fedt!