Kæmpeskifte under opsejling: Europæisk storklub lurer på Albert Grønbæk

Den tidligere AGF- og nuværende Bodø/Glimt-spiller, Albert Grønbæk, meldes på blokken i en af Europas helt store klubber.

Napoli jagter Albert Grønbæk
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han skiftede fra Superligaen og AGF til den norske Eliteserie og Bodø/Glimt i sommeren 2022.

Siden har karrieren for alvor taget fart for den 22-årige offensivspiller, Albert Grønbæk, der har præsteret godt for det norske tophold – både i den hjemlige liga og i de europæiske turneringer.

De flotte præstationer er noget, der nu angiveligt har fået større klubber til at røre på sig. Mere specifikt skulle et europæisk storhold fra Italien have fået øjnene op for Grønbæk. Det skriver Tuttomercatoweb sent torsdag aften.

Ifølge mediets oplysninger skulle Albert Grønbæk nemlig være på blokken hos de forsvarende italienske mestre fra SSC Napoli.

Mediet beretter, at man fra Napolis side skulle se Albert Grønbæk som den perfekte afløser for Piotr Zielinski frem mod den kommende sæson i Serie A.

Men selvom transferen skulle være med længere perspektiv i baghovedet, så skulle Napoli allerede være klar til at hente Albert Grønbæk til klubben til januar. Mediet skriver nemlig, at der også skulle være interesse for Grønbæk i Premier League, og derfor håber Napoli at komme andre bejlere i forekøbet.

Og Napoli skulle da angiveligt også være villig til at betale en ganske betragtelig sum for Albert Grønbæk.

Ifølge Tuttomercatoweb bliver Albert Grønbæk af Napoli vurderet til at have en pris på 8,5 millioner euro – svarende til i omegnen af 63,5 millioner danske kroner.

Albert Grønbæk står i alt noteret for 60 førsteholdskampe i Bodø/Glimt-trøjen. Her har han bidraget med 18 mål og syv assists. Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til december 2027.

Ny AGF’er er faldet godt til i klubben, men: Der skal rettes op på resultaterne

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P