Tiden i Brøndby sluttede mærkeligt for Slimane: Det gav ikke mening
Opholdet i Brøndby IF sluttede mærkeligt for Anis Ben Slimane, der gik fra at være fast del af startopstillingen til nærmest ikke at få spilletid efter VM.
Til sommer sluttede et fireårigt ophold for Anis Ben Slimane i Brøndby IF.
Den tunesiske landsholdsspiller skiftede de blå-gule fra vestegnen ud med en tilværelse i den bedst engelske fodboldrække i Sheffield United.
Men selvom opholdet i Brøndby IF bragte rigtig mange positive oplevelser med sig, så sluttede opholdet ikke umiddelbart på den måde, som man havde håbet på i den tunesiske landsholdsspillers lejr. Det fremgår i en ny dokumentar med titlen ‘Anis Slimane – Imod Alle Odds’.
Anis Ben Slimane var en fast og vigtig del af BIF-mandskabet i starten af 2022, men efter VM i Qatar var det hele vendt på hovedet. To kampe i startopstillingen ud af de 15 mulige i Superligaen blev det til frem mod sommeren. Et faktum der overraskede spillerens agenter, Otman El Falaki og Avni Asani.
– Jeg skal også være ærlig at sige, at jeg ikke syntes, at det sluttede på den måde, som vi havde tænkt det. At gå fra starte mod Frankrig ved VM til at starte ude mod AC Horsens. Det giver ikke rigtig mening i min optik. Og så efterfølgende kun få startspladser over de næste fem-seks måneder. Det er han for god til, siger Otman El Falaki, som støttes op af Avni Asani, der fortæller, at der også blev sagt underlige ting til Slimane i løbet af den sidste tid i Brøndby IF.
– Det var en mærkelig tid. De ting, der blev sagt til ham derude, var vi mega uforstående over for. Men samtidig måtte vi også sige til ham, at han bare skulle komme videre, fordi han ville få sit skifte. Men at have været med til at få den succes med Brøndby til så ikke at få nogle spilletid. Det er mærkeligt. Det er jo ikke, fordi han er blevet dårligere hen over et par måneder.
“Jeg føler mig dansk”: Anis Slimane fortæller om fravalget af det danske landsholdI alt blev det til 121 kampe i Brøndby IF-trøjen for Anis Ben Slimane, som formåede at kvittere med ni mål og 12 kampe for klubben.
Siden sit skifte til Sheffield United er det blot blevet til tre kampe for klubben. Her har han endnu ikke formået hverken at score eller assistere.
Han er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2026 med en option på et års forlængelse.