3F Superligaen

Brøndby-profil tilbage mod Randers FC: Føler mig på toppen

Brøndby-profilen er tilbage og kampklar, efter han led en mindre overbelastning i den seneste Superligakamp mod Viborg FF.

Sean Klaiber er igen skadesfri for Brøndby IF mod Randers FC
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Han led en mindre overbelastningsskade i Brøndby IF’s opgør mod Viborg FF senest, men til weekendens opgør mod Randers FC er han tilbage.

Sean Klaiber har fået en ganske fin opstart på tilværelsen i Brøndby If, hvor han fra dag ét har gjort en forskel på højrebacken.

Derfor blev der også set til med en smule bekymring, da han senest måtte forlade banen mod Viborg FF efter 59 minutters spil med en lille overbelastningsskade.

Der er dog ingen grund til bekymring. Det forsikrer højrebacken med rødder i Surinam om på klubbens hjemmeside. Her melder han sig fuldt kampdygtig igen.

– Jeg har selv brugt noget af denne pause (landskampspausen, red.) til at restituere efter en mindre overbelastning, og på den måde faldt pausen på et godt tidspunkt for mig. Jeg føler mig på toppen igen, og jeg træner fuldt med, så der er ingen problemer i forhold til kampen på søndag (mod randers FC, red.), fortæller Sean Klaiber og fortsætter:

– Vi har haft tid til at arbejde videre på den måde, vi gerne vil spille på. Vi arbejder på vores opbygning af spillet, vores positionering i forsvaret, og vi glæder os alle sammen til at komme på banen igen i 3F Superligaen.

I samme forbindelse forsikrer Klaiber om, at selvtilliden er stor i truppen, hvilket også gør, at han personligt selv tror på, at de blå-gule kan tage alle tre point imod Randers FC.

– Selvtilliden i truppen er rigtig god. Jeg synes, vi leverer godt for tiden, og vi står et rigtig dejligt sted i tabellen. Det giver en rigtig god følelse, og det er også fedt at kunne præstere godt for vores fans, fortæller Klaiber og uddyber:

– Vi skal tackle kampen, som vi har tacklet de seneste kampe. Vi går ind til kampen med en sejr inden pausen mod Viborg og flere gode præstationer, og gode præstationer skal vi fortsætte med at levere. Det er det vigtigste på søndag. Vi skal hjælpe hinanden, være fokuserede, spille god fodbold og forhåbentlig sikre tre point.

Kampen mellem Randers FC og Brøndby IF løber af stablen søndag klokken 18:00. Opgøret kan følges direkte på TV3+ og Viaplay.

Tiden i Brøndby sluttede mærkeligt for Slimane: Det gav ikke mening

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P