Premier League

Stod bag VAR-skandalen mellem Liverpool og Tottenham: Nu skal de dømme igen

Fodbolddommerne Darren England og Daniel Cook vender retur til Premier League, efter det blev til en tur i skammekrogen i kølvandet på kampen mellem Liverpool og Tottenham i slutingen af september.

VAR-dommerne fra skandalekampen mellem Liverpool og Tottenham er tilbage.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Darren England havde ansvaret som VAR-dommer, da Luiz Diaz’ scoring mod Tottenham fejlagtigt blev annulleret for offside sidst i september.

Her var det en fejl i kommunikationen, som var skyld i fejlkendelsen.

Darren England troede nemlig, at målet var blevet godkendt til at begynde med, så da han heller ikke kunne se en offside i sit VAR-tjek af scoringen, gav han grønt lyst til at fortsætte kampen nede på banen. Problemet var bare, at målet var blevet dømt offside i første omgang, og den forkerte kendelse fik derfor lov til at stå. Kampen endte med 2-1 til Tottenham.

Både Darren England og VAR-assistenten fra den nævnte kamp, Daniel Cook, blev sidenhen fjernet fra kampprogrammet i Premier League.

Darren England må samtidig ikke dømme flere af Liverpools kampe resten af sæsonen.

Begge kan dog nu se frem til atter at få lov til at dømme kampe igen.

Darren England gør comeback fra sin lille tænkepause som fjerdedommer i opgøret mellem Brentford og Burnley lørdag, mens Daniel Cook er tilbage som linjedommer mellem Sheffield United og Manchester United.

Du kan se episoden, der førte til de to dommeres tur i skammekrogen, i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P