
Slovenien sled sig til snæver sejr over Nordirland
Tirsdag aften var der gang i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe, hvor Nordirland tabte til Slovenien.

Foto:. Lorraine Osullivan/Reuters/Ritzau Scanpix
Slovenien bliver i toppen af EM-kvalifikationens gruppe H.
Danmarks største konkurrent til førstepladsen i gruppen vandt tirsdag aften 0-1 ude over Nordirland.
Benjamin Sesko var i storform i slovenernes seneste kamp, men denne gang måtte han se sig slået af et VAR-tjek, der annullerede hans scoring efter 32 minutter for offside.
Han måtte i stedet overlade målscoringen til landsholdskammerat Adam Gnezda Cerin, der stod for Sloveniens eneste mål efter blot fem minutter.
I 58. minut fik Nordirlands Shea Charles sit andet gule kort, og han måtte derfor gå tidligt i bad.
Slovenien har nu 19 point efter otte kampe.
A. Čerin
5′