Champions League

Medie: Manchester United skærper sikkerhed før FCK-kamp – frygter demonstrationer

Den engelske Premier League-klub Manchester United skærper nu sikkerheden i forbindelse med blandt andet Champions League-kampen mod danske F.C. København i den kommende uge.

Sikkerheden på Old Trafford kan blive skærpet til kampen mod F.C. København
Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix / REUTERS/Molly Darlington

Størstedelen af Manchester Uniteds supportere havde set frem til, at de amerikanske ejere, ‘The Glazers’, ville forlade klubben, når der blev fundet en ny ejer.

Men selvom Sir Jim Ratcliffe nu går ind og køber 25 procent af klubben og får afgørende indflydelse, ser det ud til at den upopulære amerikanske familie forbliver blandt ejerne, og det er ikke blevet modtaget godt hos de passionerede United-tilhængere.

Faktisk forventer klubben, at der vil blive udført protester og demonstrationer i forbindelse med klubbens kommende kampe, hvilket også kan få betydning for Champions League-opgøret mod F.C. København tirsdag i næste uge.

Det skriver den engelske avis Daily Mail.

Politiet oplyser, at de vil arbejde tæt sammen med klubben for at skærpe sikkerheden på Old Trafford:

– Greater Manchester Police (GMP) vil assistere Manchester United udenfor Old Trafford under kampen mod København. Betjente vil være meget synlige for at opretholde sikkerheden, samtidig med at de tillader retten til fredelig protest, lyder det fra Chief Superintendent Collette Rose.

Manchester United spiller på udebane mod Sheffield United i den kommende weekend, men også til hjemmekampen på Old Trafford mod Manchester City den 29. oktober vil politiet ifølge avisen have fokus på større sikkerhed.

Belgiens Premierminister: Gerningsmanden gik bevidst efter svenske fans

Sir Jim Ratcliffes køb af 25 procent af aktierne i Premier League-klubben forventes at blive behandlet på et bestyrelsesmøde senere på ugen.

På grønsværen fik Manchester United noget tiltrængt oprejsning med et sent comeback i opgøret mod Brentford i sidste spillerunde af Premier League, hvor klubben vandt 2-1 på to scoringer i de døende minutter.

Minut for minut: To svenske fans er dræbt i Belgien
Medie: Greenwood vil ikke tilbage til Manchester United

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P