
Medie: Ballon d’Or-vinderen er allerede fundet – det bliver Messi igen
Godt nok er der næsten to uger til kåringen af dette års Ballon d'Or-vinder, men spanske Diaro SPORT mener allerede at vide, hvem vinderen bliver.

Lionel Messi er allerede historisk med sine syv Ballon d’Ors.
Sidst i oktober kan den argentinske stjerne dog se frem til at cementere sin plads i fodboldhistorien med endnu en Ballon d’Or.
Det skriver spanske Diario SPORT.
Den store sportsavis mener nemlig allerede nu at være bekendt med udfaldet af dette års Ballon d’Or-kåring.
Messis ottende Ballon d’Or kan ifølge avisen i høj grad tilskrives VM-triumfen fra slutrunden i Qatar sidst i 2022.
Det er samtidig første gang, at en spiller udenfor de europæiske ligaer vinder den fornemme pris.
Den 36-årige argentiner spillede for PSG indtil slutningen af forrige sæson, hvorefter han skiftede til Inter Miami i den amerikanske MLS.
Cristiano Ronaldo har vundet Ballon d’Or fem gange i sin karriere, hvilket er næstflest nogensinde.

Diario SPORT mener også at kende til vinderen blandt de kvindelige fodboldspillere.
Her går prisen til FC Barcelona-spilleren Aitana Bonmatí, der startede inde for Spanien i VM-finalesejren over England.
Ballon d’Or-kåringen 2023 finder sted den 30. oktober.