Premier League

Alan Shearer langer ud efter Liverpool-stjerne: Det er noget vrøvl

Alan Shearer kan ikke forstå, at Liverpool-stjernen synes, man spiller for mange kampe i England.

Den tidligere fodboldspiller og nu ekspert Alan Shearer langer ud efter Liverpool-stjerne.
Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

– Spillerne bliver betalt godt, men det bør aldrig være på bekostning af vores helbred.

Sådan lød det i sidste uge fra Liverpool-kaptajnen, Virgil van Dijk. Han synes, at kampprogrammet er for tæt pakket for spillerne i England.

Men ifølge den engelske fodboldlegende Alan Shearer er det ren og skær ynkeligt. Han kan ikke forstå, hvorfor fodboldspillere ikke vil spille mere fodbold.

– Vrøvl. Vrøvl. Fodboldspillere, der spiller for meget fodbold? Hvad? Altså kom nu.

– Jeg ved godt, at man aldrig bør nævne pengene, men man har aldrig haft større trupper, aldrig haft flere udskiftninger, aldrig haft store lønninger. Man har de bedste fysioterapeuter, den bedste teknologi, det bedste… alting. Gør mig en tjeneste… at spille for meget fodbold? F***ing hell, lyder det fra Shearer til podcasten The Rest Is Football ifølge The Mirror.

Den tidligere angriber medgiver dog, at han godt kan forstå van Dijk, når det kommer til landskampe. Men at sige, at kampprogrammet i England er for tæt, er han overhovedet ikke enig i.

Medie: Liverpool jagter ung Bayern-stjerne

Nu 53-årige Alan Shearer nåede at spille 441 Premier League-kampe for Blackburn Rovers og Newcastle United.

Her blev det til 260 scoringer, hvilket gør Shearer til den mest scorende fodboldspiller i Premier League nogensinde.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P