Premier League

Medie: Arsenal nærmer sig forlængelse med endnu en profil

Den næste Arsenal-profil til at få forlænget sin aftale er tilsyneladende fundet.

Arsenal nærmer sig en kontraktforlængelse med Ben White.
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

For 10 år siden var det langt fra sjældent set, at nogle af Arsenals vigtigste spillere skiftede til andre klubber.

Sådan er realiteten ikke længere, og tilbage i foråret lykkedes man eksempelvis med at forlænge aftalen med offensivstjernen Bukayo Saka.

Senest blev det også til en kontraktforlængelse med klubbens norske anfører, Martin Ødegaard.

Skal man tro transferjournalisten Fabrizio Romano, er den næste Arsenal-profil i rækken nu ved at skrive under på en kontraktforlængelse.

Denne gang er der tale om Ben White.

Den 26-årige englænder er ifølge Fabrizio Romano glad for at være i Arsenal, og han ser nu frem til at skrive under på en ny aftale med klubben fra det nordlige London.

Engelsk ekspert: Denne Arsenal-spiller kan vade direkte ind i Real Madrids startopstilling

Ben White har spillet samtlige minutter i denne sæsons udgave af Premier League.

Han kom til Arsenal fra Brighton i sommeren 2021, og har i alt noteret sig for 95 kampe i Arsenal-trøjen.

Hans nuværende aftale står til at løbe ud i sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P