NordicBet Ligaen

Hvidovre ‘stjal’ Sønderjyskes oprykningsplads: Lykkes med meget af det samme i Superligaen

Sønderjyske var en af favoritterne til at rykke op i Superligaen til denne sæson, men sådan gik det ikke. Cheftræner i Sønderjyske, Thomas Nørgaard, håber alligevel det bedste for Hvidovre, som han synes lykkes med meget af det samme, som de gjorde i forrige sæson.

Thomas Nørgaard håber det bedste for Hvidovre IF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sønderjyske rykkede i 2021/22-sæsonen ned fra Superligaen.

Som nedrykker er man næsten altid blandt favoritterne til at rykke op igen sæsonen efter, og Sønderjyske var ingen undtagelse.

Alligevel blev det Hvidovre, der snød alt og alle, da de snuppede andenpladsen i NordicBet Ligaen i forrige sæson og sikrede sig sin første oprykning til landets bedste række i 26 år – på bekostning af Sønderjyske, der nu er i gang med sin anden sæson i streg i NordicBet Ligaen.

Tilværelsen i Superligaen har dog ikke ligefrem været en dans på roser for Hvidovre IF, der efter 11 runder ligger på sidstepladsen med tre point. Oprykkerklubben har fortsat sin første sejr til gode.

Selvom succesen må siges at lade vente på sig for Hvidovre, og Sønderjyske-cheftræner Thomas Nørgaard unægteligt gerne havde set sit eget mandskab spille Superliga, så synes han ikke, at det er Hvidovre, der pludseligt er faldet i kadence eller har ændret koncept.

Det i stedet et udtryk for øget konkurrence.

– Først og fremmest, så følger jeg ikke med i, hvordan det går i Superligaen. Jeg har rigeligt at se til i 1. division, siger han til campo.dk, inden han alligevel gerne vil sætte nogle ord på forrige sæsons konkurrent:

– På et meget spinkelt grundlag, så tror jeg faktisk, at Hvidovre lykkes med rigtig meget af det, som de også gjorde i sidste sæson.

– Det er nu engang bare sådan, at tacklingerne kommer lidt hårdere, clearingerne er lidt bedre, modstanderen er lidt mere snu og har lidt mere individuel kvalitet.

– Så i bund og grund tror jeg faktisk ikke, at det handler særlig meget om Hvidovre. Jeg synes, at det projekt, jeg kender fra tidligere, og det, der er der nu, det minder meget om hinanden. Det er helt sikkert et tegn på det øgede niveau, der ligger, når du rykker en række op. Men jeg håber alt det bedste for dem, siger han.

Sønderjyske indtager lige nu andenpladsen i NordicBet Ligaen, hvor kun AaB har formået at hente flere point.

Næste kamp for Thomas Nørgaard og co. er mod Kolding IF fredag.

Sønderjyske jagter oprykning: Fløjtende ligeglad med, hvem vi skal kæmpe mod til det sidste

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P