Rangers ansætter ny manager
Glasgow Rangers har offentliggjort, hvem der overtager det ledige trænersæde efter Michael Beale.
Glasgow Rangers har fået ny træner.
Fremover er det belgieren Phillipe Clement, der skal uddele dessiner fra sidelinjen i Skotland.
Den 49-årige træner overtager efter den tidligere træner Michael Beale blev fyret i begyndelsen af oktober, fordi klubben efter blot otte runder lå syv point efter ærkerivalerne Celtic.
Clement bliver den 19. cheftræner for Rangers, og han har underskrevet en aftale indtil sommeren 2027. Det skriver klubben på sin hjemmeside.