Dansk Fodbold

O’Riley droppede ferien: Troede at de ringede for at tjekke op

Landstræner Kasper Hjulmand har udtaget dansk-englænderen Matt O'Riley til A-landsholdet, som han kan debutere for på tirsdag mod San Marino.

Matt O'Riley var på ferie, da han blev udtaget til herrelandsholdet.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Langt om længe kan drømmen om landsholdsdebut gå i opfyldelse.

Dansk-englænderen Matt O’Riley har længe banket på for en plads på herrelandsholdet, og lørdag kom opkaldet så endelig.

Han havde dog ikke selv regnet med en udtagelse og var derfor taget på ferie på Mallorca, da telefonen pludselig ringede. Her fortalte Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst, at han skulle erstatte Kasper Dolberg.

– Det er cool, ikke? Det skete meget hurtigt, jeg fik opkald fra Morten og Kasper og sad egentlig bare på mit værelse på Mallorca, og otte timer efter var jeg her. Følelsen var meget god, siger Celtic-midtbanespilleren ifølge B.T. og fortsætter:

– Jeg troede først, at Morten bare tjekkede op på mig, og så sagde han, at jeg havde chancen for at komme i aften, så jeg pakkede bare mine ting og sagde til receptionen på hotellet, at jeg bare skulle tjekke ud.

Matt O’Riley har været i imponerende form for Celtic. I sæsonen er det blevet til 11 kampe med fem mål og tre oplæg til følge i alle turneringer.

Hjulmand giver skadesopdatering efter hård kamp mod Kasakhstan

Kampen mod San Marino begynder klokken 20.45 og kan ses på TV2 og TV2 PLAY.

Se Matt O’Riley score for Celtic herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P