Udskiftning i U21-truppen: FC Nordsjælland-talent erstattes med tidligere FC Midtjylland-talent
Den danske U21-landstræner Steffen Højer har været nødsaget til at foretage endnu en udskiftning i U21-landsholdstruppen.
Endnu en skade på det danske U21-landshold.
Den danske U21-landsholdstræner Steffen Højer har tidligt lørdag morgen været nødt til at foretage endnu en udskiftning i sin landsholdstrup.
Det skyldes, at FC Nordsjælland-talentet, Mads Kristian Hansen har pådraget sig en skade, hvilket gør ham ukampdygtig i U21-mandskabets kommende landskamp i EM-kvalifikationen.
Således oplyser DBU lørdag morgen på det sociale medie X, at man har hentet det tidligere FC Midtjylland-talent, Gustav Orsøe, ind som erstatning for Mads Hansen.
Gustav Orsøe har spillet ungdomsfodbold i FC Midtjylland frem til sommeren 2023, hvor han skiftede de vante rammer på Heden ud med en tilværelse i tyske Hertha Berlin.
Siden sit skiftet til Hertha har Gustav Orsøe spillet fem kampe for klubben førstehold, hvor han dog primært har gjort sig som indskifter. Her mangler han stadig at score, men har til gengæld assisteret en enkelt gang.
Bedre er det dog gået på klubbens andethold, hvor han noterer sig for tre mål i tre kampe.
U21-truppen har i denne landsholdssamling været hårdt ramt af skader, hvorfor det er blevet til en del udskiftninger i truppen de seneste par dage.
Blandt andet har William Bøving været nødsaget til at forlade truppen, ligesom også Maurits Kjærgaard har forladt U21-drengene med en skade.
Det danske U21-landshold møder tirsdag det tjekkiske U21-landshold i EM-kvalifikationen. Kampen fløjtes i gang klokken 18:00.