Premier League

Medie: West Ham prøver igen – vil byde på Maguire

West Ham forsøgte over sommerens transfervindue at få fingrene i Harry Maguire. Nu vil David Moyes igen byde på den engelske forsvarsspiller.

West Ham vil på ny forsøge at få fingrene i Maguire.
Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Er anden gang lykkens gang?

West Ham forsøgte over sommeren at lokke Manchester Uniteds Harry Maguire til London.

Det lykkedes ikke, men cheftræner David Moyes har ikke opgivet. Ifølge ESPN vil London-klubben nemlig byde på den engelske forsvarsspiller, når transfervinduet åbner til januar.

Hvis Maguires mangel på spilletid fortsætter, skulle West Ham stå klar med åbne arme og et dugfriskt bud på den 30-årige tidligere United-anfører. Det fortæller flere kilder til ESPN.

West Hams interesse i Harry Maguire ser også ud til kun at forstærkes, da klubben muligvis skal sige farvel til kaptajn Kurt Zouma.

Han er nemlig på ønskelisten hos flere saudiarabiske klubber – især de fire klubber, som er ejet af Saudi-Arabiens Public Investment Fund.

Manchester United-stjerne udgik med skade – træner giver sidste nyt

Det ser derfor ud til, at hvis Zouma bliver solgt, og West Hams forsvars-kabale skal gå op, vil David Moyes gå benhårdt efter Harry Maguire, når transferkaoset blusser op på ny.

Kurt Zouma blev udnævnt som anfører i West Ham, efter Declan Rice skiftede til Arsenal for en rekordsum i sommers.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P