Kroos om Ballon d’Or: Synes ikke det er vigtigt
Real Madrid-spilleren Toni Kroos fortæller i sin podcast, at Ballon d'Or ikke betyder noget for ham, da det kollektive er vigtigere.
En ting, som Cristiano Ronaldo, Luka Modric og Karim Benzema alle har til fælles, er, at de har prøvet at vinde en Ballon d’Or.
En anden ting, som alle tre også har tilfælles, er, at de alle har spillet sammen med Toni Kroos i Real Madrid.
I tyskerens egen podcast forholder han sig til, hvor meget individuelle priser, som for eksempel en Ballon d’Or, betyder for ham.
– Min mening er, at individuelle priser er unødvendige i holdsport. Det har jeg altid sagt, og det står jeg ved. Ingen spiller ville have fundet noget som helst på egen hånd.
– Det er prestigefyldt, men ikke vigtigt. Det er en stor forskel. Min holdning til det er simpelthen, at jeg ikke finder det vigtigt, eller i hvert fald ikke lige så vigtigt, som andre spillere. Ikke en spiller ville have vundet noget på egen hånd, siger Toni Kroos i sin podcast ifølge GOAL.
33-årige Kroos har også nydt stor succes i holdsporten, hvor det i hans karriere blandt andet er blevet til et VM-trofæ samt fem Champions League-titler.