Én person anholdt: Tottenhams stadion smadret for kæmpe beløb
Tottenham Hotspur bekræfter lørdag, at en person er anholdt som følge af hærværk begået på det store stadion mandag aften. Klubben afviser forbindelse til Israel og Gaza.
Tottenhams hjemmebane Tottenham Hotspur Stadion var mandag aften udsat for groft hærværk.
Det bekræfter klubben selv, og fortæller, at en person er anholdt efter episoden. Klubben fra det nordøstelige London skriver desuden, at årsagen til hærværket ikke er funderet i antisemitiske motiver.
Der blev ellers spekuleret i, om årsagen til hærværket skyldes den igangværende konflikt mellem Israel og Palæstina, da Tottenham har historie bånd til det jødiske samfund.
Det afviser klubben i et statement lørdag.
– Vi kan bekræfte, at en personer er anholdt for hærværk som følge af en hændelse, der skete mandag aften. Der er ingen indikation på at hændelse er forbundet til anti-semitisme, skriver klubben i en pressemeddelsele ifølge engelske DailyStar.
Avisen skriver desuden, at reparationen af skaderne på det store stadion kan løbe helt op i 860.000 kroner.
Tottenham Hotspur Stadion blev indviet i april 2019, efter at klubbens tidligere stadion White Hart Lane blev revet ned i 2017.
Tottenham har vist storform under Postecoglou: Førstepladsen betyder ingenting