EfB-bomber om giftig fronttrio: Vi tænker på hinanden hele tiden

Esbjerg fB vandt lørdag topbraget mod Aarhus Fremad på udebane. Kampen endte 2-4 i vestjydernes favør, og det var samtidig det 40. mål for EfB i sæsonens foreløbigt 10 kampe. Og de mange mål skyldes holdets giftige frontrio.

Mathias Jørgensen har været giftig for Esbjerg fB
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Elias Sørensen, Emil Holten og Mathias Jørgensen.

Det er navnene på de tre forreste spillere hos 2. Divisionstopholdet fra Esbjerg fB, og de er i forrygende målform for tiden.

Den offensive tretrinsraket står noteret for 23 af Esbjerg fBs 40 mål i indeværende sæson, og Esbjerg er ikke gået fra banen i denne sæson, uden at mindst en af trioens medlemmer har scoret.

Og det er da også noget, der bemærkes af hurtigløberen Mathias Jørgensen.

– Vi begynder at få en indbyrdes forståelse af hinanden, så nogle gange kan man spille hinanden i blinde, fortæller Jørgensen til EfBs hjemmeside efter kampen mod Aarhus Fremad.

– Vi løber og har hinanden i tankerne hele tiden i forhold til, hvor vi placeres os. Det fungerer godt.

I lørdagens topkamp mod andenpladsen fra Aarhus Fremad var en anden af fronttrioens medlemmer, Elias Sørensen, på pletten. Denne gang med Mathias Jørgensen i oplæggerens rolle.

Esbjerg fB overvandt chokstart i topbraget mod Aarhus Fremad – stikker af i 2. Division

– Det var et fint oplæg, men endnu bedre sparket ind. Der skal eksekveres, og de gør de andre to også lige for tiden, så det er fantastisk.

Elias Jørgensen scorede to mod Aarhus Fremad, og han ligger dermed nummer et på topscorelisten med 11 sæsontræffere. Og Jørgensen er imponeret af sin angrebskollega.

– Han sparker stort set alt ind man giver ham.

– Han er vidunderlig at spille sammen med, og det er Emil (Emil Holten, red.) også. Og resten af truppen også. Vi har det fantastisk lige nu, og det er en fornøjelse at være en del af, slutter Mathias Jørgensen.

Sørensen, Holten, Jørgensen og resten Esbjerg fB spiller næste gang lørdag den 21. oktober mod FA2000 på Blue Water Arena.

Esbjergs Holten efter 7-0 sejr: ‘Det blev lidt voldsomt til sidst’

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P