Benjamin Sesko lyste op i Sloveniens sejr over Finland
Den unge slovener scorede to gange, da Finland blev besejret hjemme i Ljubljana.
RB Leipzigs slovenske angriber Benjamin Sesko var i hopla lørdag aften.
Her hjalp han sit landshold til en 3-0-sejr over Finland i EM-kvalifikationens gruppe H, hvor Danmark også er med.
Sesko scorede de to første mål i kampen, men i anden halvleg måtte den 20-årige angriber udgå med en hovedskade.
Kampens første mål blev scoret på straffespark efter 16 minutter, hvor Sesko udplacerede den tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky.
Efter 28 minutter brillerede Sesko på ny, da han efter en friløber scorede til 2-0 på oplæg af sin angrebs-kammerat Andraz Sporar.
I tillægstiden formåede slovener at udbygge føringen på mål af Erik Janza, som udnyttede en sløj clearing af finnerne efter et hjørnespark.
Selvom Slovenien nu lægger sig i toppen af gruppen, var det ikke et dårligt resultat for Danmark. Det kan du læse mere om HER.
Se startopstillingen her: Hjulmand med kæmpe overraskelseDu kan se den aktuelle stilling i gruppe H forud for Danmarks kamp mod Kasakhstan herunder:
- Slovenien – 16 point
- Danmark – 13 point
- Finland – 12 point
- Kasakhstan – 12 point
- Nordirland – 6 point
- San Marino – 0 point
Danmark – Kasakhstan spilles i Parken og sparkes i gang lørdag aften klokken 20:45. Kampen bliver vist på TV2 og TV2 PLAY.