Purungt Chelsea-talent har skrevet historie i Sydamerika: Den yngste målscorer i VM-kvalifikationen
Kendry Paez blev natten til fredag den yngste fodboldspiller nogensinde til at score i VM-kvalifikationen i CONMEBOL.
Det er langt fra en uvæsentlig bedrift.
CONMEBOL, der er den sydamerikanske pendant til europæiske UEFA, fik natten til fredag en ny rekordholder.
Her kom Kendry Paez nemlig på måltavlen, da Ecuador sejrede med 1-2 ude mod Bolivia i VM-kvalifikationen.
Det sensationelle består i, at Kendry Paez’ scoring faldt i en alder af blot 16 år og 161 dage.
Dermed er han den yngste fodboldspiller nogensinde til at score i VM-kvalifikationen under CONMEBOL.
De sydamerikanske nationer har ellers opfostret nogle af verdens allerstørste stjerner gennem tiden – både nuværende aktive samt tidligere fodboldspillere.
Det er spillere som Lionel Messi, Ronaldo og Neymar, som Kendry Paez har overgået.
Skidt Messi-nyt for ArgentinaKendry Paez er desuden Ecuadors yngste debutant nogensinde.
Den flotte bedrift må samtidig lune i Chelsea, der tilbage i marts sikrede sig den unge ecuadorianer for fremtiden.
Den unge offensivspiller spiller således lige nu i Independiente, men skifter i sommeren 2025 til Chelsea, når han på det tidspunkt er fyldt 18 år.