Overblik: Storholdene pligtsejrede i fredagens EM-kval – Mbappé sænkede Holland
Storhold som Belgien og Portugal leverede alle pligtsejre i EM-kvalifikationens gruppespil fredag aften.
Alle de store nationer pligtsejrede fredag aften EM-kvalifikationens gruppespil, hvor blandt andre Frankrig og Holland mødte hinanden.
Derudover var Portugal også i aktion, hvor Cristiano Ronaldo kom på måltavlen i sin kamp nummer 201 for det portugisiske landshold.
I kampen mellem Holland og Frankrig var blev Kylian Mbappé endnu engang den store helt, da franskmændende vandt på udebane.
Få overblikket over fredagens resultater EM-kvalifikationens gruppespilskampe nedenfor
Estland 0-2 Aserbajdsjan
I kampen mellem de to dårligste hold i Gruppe F vandt Aserbajdsjan overbevisende med 0-2 efter to scoringer i første halvleg.
Holland 1-2 Frankrig
Kylian Mbappé blev endnu engang den store helt for Frankrig, da PSG-spilleren scorede franskmændendes to mål i en kamp, der sikrede Didier Deschamps mandskab en plads ved næste års EM-slutrunde.
Irland 0-2 Grækenland
På udebane sikrede Grækenland sig en vital sejr over Irland, der holder liv i de græske drømme om en plads til EM-slutrunden i Tyskland i 2024.
Island 1-1 Luxembourg
Åge Hareides islandske mandskab måtte nøjes med et enkelt point, da Luxembourg gæstede Reykjavík. Det enlige islandske mål blev scoret af F.C. Københavns Orri Oskarsson.
Liechtenstein 0-2 Bosnien-Hercegovina
Bosnien-Hercegovina holder liv i deres spinkle håb om at nå andenpladsen i Gruppe J, da to mål i første halvleg sikrede bosnierne en sejr.
Portugal 3-2 Slovakiet
Cristiano Ronaldo løb endnu engang med overskriften, da den portugisiske superstjerne scorede to mål i sin kamp nummer 201 for Portugal. Sejren sikrede samtidig portugiserne en plads til EM 2024.
Østrig 2-3 Belgien
Belgien var foran med 0-3, men opgøret endte alligevel med at være fyldt med spænding, da belgierne sluttede med ti mand og to indkasserede mål. Sejren betyder dog, at Belgien er klar til EM-slutrunden i 2024.