England med snæver sejr over Australien i venskabskamp
England fik sig en sejr hjemme på Wembley Stadium, da Australien gæstede briterne i en venskabskamp mellem de to nationer.
Det blev til en smal sejr på 1-0, da England på hjemmebane besejrede det australske landshold i en venskabskamp.
I først halvleg var det englænderne der var suverænt mest på bolden. Chancerne havde det engelske landshold dog svært ved at skabe, så selvom boldbesiddelsen lød på 69 procent i Englands favør, så var det ene skud på mål efter de første 45 minutter ikke nok til en scoring.
Anden halvleg startede dog meget bedre for Gareth Southgates mandskab, da Jack Grealish efter 58 minutter kunne servere bolden til den brandvarme Aston Villa-angriber Ollie Watkins, som bragte England i front med 1-0.
Selvom englænderne fortsatte dominansen i resten af anden halvleg, så formåede de engelske stjerner heller ikke i denne halvleg at udfordre den tidligere F.C. København-målmand Mathew Ryan i det australske mål.
England sikrede sig dermed en snæver sig foran det engelske publikum på 1-0 efter et sejrsmål af Aston Villa.
Southgates tropper skal igen i aktion tirsdag aften, når England hjemme på Wembley Stadium møder Italien i EM-kvalifikationen.