LaLiga

Medie: Real Madrid har forhandlet kontraktforlængelse på plads med profil

Real Madrid er angiveligt i færd med at forlænge kontrakten med flere af klubbens profiler - nu skulle endnu en være faldet på plads.

Federico Valverde og Real Madrid er nået til enighed om en ny aftale.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det går ganske godt i Real Madrid for tiden.

Efter at have haltet en smule efter i begyndelsen af sæsonen, er den spanske kongeklub nu at finde på førstepladsen i LaLiga under landsholdspausen.

Samtidig er der blevet gjort rent bord i Champions League, hvor det er blevet til seks point efter to kampe.

Det er dog ikke kun inde på banen, at Real Madrid har tur i den.

I hvert fald ikke hvis man skal tro transferjournalisten Fabrizio Romano.

Han skriver således, at den spanske hovedstadsklub er i færd med at forlænge aftalerne med flere af klubbens profiler.

Senest skulle aftalen mellem Real Madrid og Federico Valverde nu være faldet på plads.

Der er her tale om en kontraktforlængelse frem til sommeren 2028. Hans nuværende aftale strækker sig frem til 2027.

Engelsk ekspert: Denne Arsenal-spiller kan vade direkte ind i Real Madrids startopstilling

Den 25-årige uruguayaner har spillet fra start i otte ud af sæsonens ni LaLiga-kampe.

I alt står den dynamiske midtbanespiller noteret for 215 kampe i Real Madrid-trøjen.

Foruden Valverde skulle Real Madrid også snart være klar til at annoncere forlængelser med Eduardo Camavinga og Vinicius Junior.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P