Liste: 14 på verdensplan – to PL-stjerner tilslutter sig spillerne med en markedsværdi på mindst 100 millioner euro
To Premier League-stjerner er blevet tilføjet til puljen af spillere med en markedsværdi på mindst 100 millioner euro.
Der er uden tvivl store penge i fodboldverdenen – rigtig store penge. Specielt i den engelske Premier League, hvor pengene traditionelt set er størst.
Ifølge Transfermarkt.com er Premier League det dyreste fodboldmarked i verden. Nu har Transfermarkt opdateret sine vurderinger af markedsværdien på spillerne i den bedste engelske fodboldrække, og her formår to nye spillere at krydse det runde tal, 100 millioner euro.
Det betyder, at der nu er 14 spillere på verdensplan, der ifølge Transfermarkt har en værdi på 100 millioner euro eller derover – svarende til en minimumsmarkedsværdi på omkring 746 millioner kroner. Fem af spillerne gør sig til dagligt i Premier League.
Det er i særdeleshed Manchester City og Arsenal, der dominerer listen for de engelske klubber. Faktisk er der slet ikke blevet plads til spillere fra andre klubber i England.
Den norske superstjerne Erling Braut Haaland topper listen af spillere fra Premier League, hvorefter Arsenals Bukayo Saka og Manchester Citys Phil Foden følger.
De følges op af to holdkammerater i form af Declan Rice og Rodri, der begge er nye på listen og netop har rundet de 100 millioner euro i markedsværdi ved Transfermarkts seneste vurdering, som blev fortaget den 9. oktober.
Foruden spillere fra Premier League er der også en række spillere fra LaLiga, som i skrivende stund ligeledes har fem spillere på listen, samt Ligue 1, Serie A og Bundesligaen.
Se alle spillere, der vurderes til at have en markedsværdi på 100 millioner euro eller derover, herunder
Disse spillere har en markedsværdi på over 100 millioner euro:
- Erling Haaland – 180 millioner euro (Manchester City)
- Kylian Mbappé – 180 millioner euro (Paris Saint-Germain)
- Vinicius Junior – 150 millioner euro (Real Madrid)
- Jude Bellingham – 120 millioner euro (Real Madrid)
- Bukayo Saka – 120 millioner euro (Arsenal)
- Victor Osimhen – 120 millioner euro (Napoli)
- Jamal Musiala – 110 millioner euro (FC Bayern München)
- Phil Foden – 110 millioner euro (Manchester City)
- Pedri – 100 millioner euro (FC Barcelona)
- Rodrygo – 100 millioner euro (Real Madrid)
- Lautaro Martinez – 100 millioner euro (Inter)
- Federico Valverde – 100 millioner euro (Real Madrid)
- Declan Rice – 100 millioner euro (Arsenal)
- Rodri – 100 millioner euro (Manchester City)