International Fodbold

Endnu en udskiftning på U21-landsholdet: Bøving forlader landsholdslejren til fordel for Randers-profil

Onsdag har den danske U21-landstræner, Steffen Højer, foretaget endnu en udskiftning i spillertruppen grundet en skade til William Bøving.

Mads Enggård erstatter William Bøving på U21 landsholdet
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Den danske U21-landsholdstræner, Steffen Højer, har onsdag eftermiddag været nødt til at foretage en udskiftning i spillertruppen.

Således oplyser DBU onsdag eftermiddag, at William Bøving har forladt landsholdslejren. Det sker, da han har pådraget sig en mindre skade, der gør, at han ikke bliver klar til U21-landsholdets kommende kamp mod Tjekkiet.

I stedet har Steffen Højer valgt at kalde Randers FC-profilen Mads Enggård ind til U21-samlingen.

Dermed kan Mads Enggård, der endnu ikke står noteret for en optræden i de rød-hvide farver på U21-niveau, se frem til en mulig debut for det danske U21-landshold.

Det er ikke første gang, at Steffen Højer har måttet skifte ud i U21-truppen under denne landsholdssamling. Således måtte Maurits Kjærgaard lørdag lade sig udskifte med AaB’s Oliver Ross grundet en skade, mens Elias Jelert ligeledes blev erstattet af OB’s Gustav Grubbe, da han blev kaldt ind til Kasper Hjulmands A-landshold.

Mads Enggård er i løbet af den forgangne Superliga-sæson for alvor brudt igennem på Randers FC’s førstehold, hvor han nu er fast mand i startopstillingen. I alt står han noteret for 40 kampe for Randers FC med to mål og to assists til følge.

Mads Enggård og det danske U21-landshold spiller tirsdag EM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet.

Den dansk A-landstræner, Kasper Hjulmand, har også onsdag været nødsaget til at foretage en udskiftning i landsholdstruppen. Læs mere i linket herunder

Hjulmand skifter ud i landsholdstruppen – tilbage efter mere end et års fravær

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P