3F Superligaen

Skader tvinger OB-profiler til landsholdsafbud

OB's sejr over FC Nordsjælland søndag kan vise sig at blive bekostelig for fynboerne, der pådrog sig flere skader.

Tobias Slotsager og Nicholas Mickelson melder afbud til landshold.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter en, i superligasammenhæng, sjælden OB-sejr i weekenden, er der alligevel dårligt nyt til to af de fynske spillere.

Både Tobias Slotsager og Nicholas Mickelson blev nemlig skadet i søndagens 0-1-sejr mod FC Nordsjælland, og det får nu konsekvenser i landsholdssammenhæng.

Begge spillere må sålede melde afbud til deres respektive landshold.

For Slotsagers vedkommende er det det danske U19-landshold, der har fået et afbud, mens det for Nicholas Mickelsons vedkommende er det thailandske a-landshold, der bliver en spiller fattigere.

Det danske U19-landshold skal i spanske Marbella spille venskabskampe mod Australien og Schweiz, men det bliver altså uden den fynske forsvarsspiller.

Mål og Highlights: Kæmpe overraskelse – FC Nordsjælland taber til kriseramte OB

Nicholas Mickelson, der egentlig er født i norske Skien og har spillet ungdomslandskampe for samtlige norske ungdomslandshold, melder afbud til Thailands venskabskampe mod Georgien og Estland.

Mickelson står siden sin debut i marts i år noteret for seks kampe for det asiatiske landshold.

OB oplyser hverken hvilke skader, der er tale om, eller hvor længe de to spillere ventes ude. Tobias Slotsager udgik af kampen med det, der lignede en baglårsskade. Den situation kan du se herunder:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P