Premier League

Medie: Chelsea har fastsat Lukaku-pris

Romelu Lukaku er fortsat ejet af Chelsea, men han kommer næppe til at spille yderligere for den engelske klub.

Chelsea har fastsat en pris på Romelu Lukaku næste sommer.
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Når hans lejeaftale i AS Roma til sommer løber ud, har Romelu Lukaku stadig to år tilbage af sin kontrakt i Chelsea.

At den belgiske landsholdsanfører skulle få flere kampe for klubben fra Stamford Bridge virker dog relativt usandsynligt.

Chelsea købte Lukaku tilbage til klubben fra Inter i sommeren 2021, men efter bare 15 mål i i alt 44 kampe udlejde englænderne ham tilbage til Inter i sidste sæson.

Chelsea betalte angiveligt 843 millioner kroner for Lukaku, mens Inter selv gav lige knap 60 millioner kroner for at leje ham i sidste sæson.

I denne sæson er Lukaku så blevet udlejet til AS Roma, som med 43 millioner euro er sluppet billigere end landsmændene i sidste sæson, men faktisk har både Inter og AS Roma til sommer mulighed for at købe Lukaku helt fri.

Lukaku afgjorde tingene for Roma mod Sheriff Tiraspol

Ifølge transferjournalist Fabrizio Romano har Chelsea allerede lagt sig fast på den pris, som de til sommer vil kræve for at sælge Lukaku. 319 millioner kroner koster den 30-årige belgier således til sommer, hvor han vil være fyldt 31.

Romelu Lukaku scorede i sidste sæson 10 mål i 25 Serie A-kampe for Inter, og den total er han allerede godt på vej mod at smadre i denne sæson.

Således er det allerede blevet til fem scoringer i seks ligakampe i den italienske hovedstad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P