3F Superligaen

Ny OB’er inden kamp i Farum: Har hørt det er et tophold i Danmark

Tyske Tom Trybull er ny mand i OB, og midtbanespilleren fik sin debut for Odense-klubben i sidste uges nederlag til Lyngby. Søndag gæster Trybull og fynboerne FC Nordsjælland, og dem har midtbanespilleren hørt gode ting om.

Tom Trybull er ny mand hos OB
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland på kunstgræsset i Farum er en mundfuld for de fleste hold.

Senest gik det ud over de bulgariske mestre fra PFC Ludogorets, der tabte hele 7-1, hvilket fik den sportslige ledelse til at trække sig umiddelbart efter kampen.

Søndag er det så det kriseramte fynske mandskab OB, der skal forsøge at få noget med fra det nordsjællandske. Og der venter lidt af en mundfuld lyder det fra OBs nyeste tilføjelse, den 30-årige midtbanespiller Tom Trybull.

– Af hvad jeg har hørt og set indtil videre, så er det et klart tophold i Danmark. De spiller meget offensiv fodbold med masser fart og hurtige afleveringer. De har klaret sig godt i de europæiske kampe, så det er et hold, man skal have stor respekt for, udtaler Trybull til ob.dk.

– Det bliver en kamp, hvor virkelig skal kæmpe for at få point, og hvor vi skal være godt forberedt og stå sammen. Vi skal spille som et hold og en enhed, og hvis vi gør det, så er det muligt at få noget med derfra.

Trybull fik sin debut for OB i 1-2 nederlaget til Lyngby Boldklub, som var Stribernes fjerde nederlag i træk. Klubben befinder sig da også i en stor resultatmæssig krise, og har kun fået 10 point i 10 kampe.

Nu handler de igen: Rutineret tysker præsenteret i OB

Alligevel er Trybull fuld af fortrøsning, for han har set mange gode takter trods sin korte tid i det fynske.

– Det, som jeg så i kampen mod Lyngby Boldklub og på træningsbanen, viser mig, at holdet arbejder rigtig godt. Både den måde vi spillede sammen, og den måde vi skabte chancer.

– Når et hold står i en svær situation, er det de små detaljer, der skal være forskellen, der skaber et turnaround. Jeg tror, at min rolle er at støtte mine holdkammerater og komme med mine erfaringer, som kan være med til at skabe noget stabilitet, udtaler Tom Trybull.

Kampen mellem FC Nordsjælland og Odense Boldklub fløjtes i gang klokken 14:00, og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Andreas Alm: Vi er lige så frustrerede som fansene

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P