Kolding-helt efter fantomfrispark: Jeg havde lidt til gode
Den høje angriber Mathias Kristensen blev lørdag helt for Kolding IF, da han kanonerede et frispark ind helt oppe i krogen og dermed sikrede Kolding IF alle tre point hjemme mod HB Køge. Og det dejligt, fortalte Kristensen efter kampen.
Det lignede et uafgjort resultat. Uret var på vej til at runde 85 minutter, da Kolding IF fik frispark midt på HB Køges banehalvdel. Mathias Kristensen lagde bolden til rette, tog tilløb og tæskede bolden helt op i hjørnet.
Det var et sandt vidundermål, og frisparksscoringen var med til at Kolding IF vandt kampen 3-1.
Efter slutfløjt var Kristensens frisparksscoring det store samtaleemne, og den fynske angriber, der blev skiftet ind med små 20 minutter igen, var glad for at kunne være med til at vende det for koldingenserne.
– Mega fedt, mega dejligt at være med til at vende tingene i en periode, hvor det kunne tippe begge veje, og så får vi vendt det til vores fordel til sidst, så det er mega fedt, fortalte den 30-årige angriber til Viaplay.
Den høje center forward havde forinden brændt et par pæne tilbud, men da han blev bedt om at beskrive, hvad der gik igennem hovedet på ham, fortalte han, at han synes, han havde lidt til gode.
NordicBet Ligaens topscorer sikrede Sønderjyske 2-1 sejr i topopgør mod Fredericia– Som sagt, så har jeg lige brændt to store chancer, så jeg føler også jeg havde lidt til gode. Og heldigvis ville bolden gerne ind på frisparket, så det var dejligt.
Kolding IF, der er oprykkere i NordicBet Ligaen, ligger aktuelt på en fjerdeplads med kun fem point op til Sønderjyske på andenpladsen. Dem møder Kolding i næste runde på udebane i Haderslev.
Se mål og highlights – blandt andet Kristensens flotte scoring – fra kampen mellem Kolding IF og HB Køge øverst i artiklen.
Mål og Highlights: Med drømmescoring holder Kolding fast i toppen efter sejr over HB Køge