Premier League

Ten Hag: Han er ikke en del af holdet

Spilleren, der tilbage i 2021 kostede klubben en pæn transfersum, har ikke været i aktion siden august. Samtidig er United havnet i en spillemæssig krise, hvilket har betydet en rolle som bundprop i Champions League-gruppespillet.

Ten-Hag-kommenterer-på-Sanchos-situation
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ingen hemmelighed, at Jadon Sancho og Erik Ten Hag ikke enes.

Den engelske offensiv har stuearrest i Manchester United. Det har han haft, siden han fnøs af den hollandske managers kommentarer til egen træningsindsats på de sociale medier.

Det fik Ten Hag til resolut at hive Sancho af holdet, og siden da har kantspilleren nærmest ikke set så meget som et græsstrå på Old Trafford. United kunne måske godt bruge de offensive kræfter.

To nederlag i de to første Champions League-kampe placerer dermed United på sidstepladsen i gruppespillet.

Derfor er Erik Ten Hag igen blevet forholdt Jadon Sanchos manglende tilstedeværelse i omklædningsrummet.

United degraderer Jadon Sancho – fortsætter selvtræning

– Jeg beklager, men der er intet, som har ændret sig med Sancho. Han er ikke tilgængelig, så han er ikke en del af holdet, siger Erik Ten Hag.

Den 23-årige kantspiller kom tilbage til England efter hans skifte fra Borussia Dortmund, hvor United måtte smide i omegnen af 634 millioner kroner for at sikre sig Sanchos underskrift.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P