
Ny Bellingham-opvisning da Real Madrid tog førstepladsen tilbage
Jude Bellingham viste igen verdensklassen for Real Madrid. Denne gang blev det til to mål i Real Madrids 4-0-nedsabling af Osasuna.

Jude Bellingham sendte Real Madrid tilbage på førstepladsen mod Osasuna.
Den engelske verdenstjerne har taget LaLiga med storm, siden han kom til Real Madrid. Lørdag havde han en stor andel i Real Madrids 4-0-sejr mod Osasuna.
Her scorede Bellingham Reals første to mål efter henholdvis 9 og 54 minutter og bragte sæsontotalen op på 10 mål i 10 kampe i alle turneringer.
Herefter var det Real Madrids anden superstjerne Vinivius Junior der scorede til 3-0 efter 65 minutter. Fem minutter senere var brasilianeren også oplægger, da han fandt Joselu i feltet, som sikkert udbyggede til 4-0.
Selvsamme Joselu havde også en gylden mulighed for at gøre det til 5-0 kort før tid, men han misbrugte sit straffespark.
Dermed er Real Madrid tilbage på førstepladsen i LaLiga, efter Girona tidligere lørdag midlertidigt overtog duksepladsen.