Medie: West Ham forlænger med landsholdsspiller
Efter snart fire år i klubben er Jarrod Bowen så tilfreds, at han har skrevet under på en kontraktforlængelse med West Ham.
Det har været en ganske udemærket uge for Jarrod Bowen.
Den 26-årige englænder blev torsdag udtaget til det engelske landshold, og nu har West Ham Profilen forlænget sin kontrakt i London-klubben. Det beretter transferjournalist Fabrizio Romano.
Bowen kom til West Ham fra Hull City i januar 2020,hvor han skrev under på en kontrakt til sommeren 2025.
Kantspilleren har i sæsonens første syv kampe scoret ikke færre end fem mål, selvom han ‘kun’ gør sig på højre kant.
Den statistisk får han mulighed for at udbygge søndag, når West Ham hjemme i London tager imod Newcastle.
Jarrod Bowen spillede i juni sidste år fire kampe for det engelske landshold i Nations League.
Historien melder endnu intet om, hvor lang kontrakt Bowen har skrevet under på.