Serie A

Inter skuffede hjemme mod Bologna

Inter tabte dyrebare point i topstriden af Serie A, da man spillede uafgjort mod Bologna.

Lautaro Martinez scorede endnu engang for Inter Milan i Serie A.
Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix

Inter storskuffede hjemme på San Siro, hvor man smed en tomåls-føring og spillede 2-2 mod Bologna.

Holdet fik en drømmestart på kampen. Efter 11 minutter kunne klubbens rutinerede stopper Francesco Acerbi stange et hjørnespark ind til 1-0.

Blot to minutter senere var det så holdets altoverskyggende stjerne og anfører, Lautaro Martinez, der scorede sit 10. sæsonmål i Serie A.

Dermed så det ud til, at kampen allerede var overstået for Bologna, men sådan var det langt fra.

Efter 19 minutter fik gæsterne tildelt et straffespark, efter kampens dommer havde fået assistance af videodommeren. Her omsatte Riccardo Orsolini og reducerede til 2-1.

Syv minutter efter pausen var det så den tidligere Bayern München-reserve Joshua Zirkzee, der udlignede for Bologna.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Kort tid efter kunne gode, gamle Alexis Sanchez for en stund bringe Inter foran, men igen dømte VAR imod hjemmeholdet. Denne gang blev det vurderet, at den tidligere Arsenal-stjerne var offside.

Dermed risikere Inter at blive overhalet af de evige rivaler AC Milan på førstepladsen. Simon Kjær og resten af holdet spiller lørdag aften mod Genoa.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P