Zlatan forsvarer udskældte Glazers: De har gjort flere gode ting
Den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic forsvarer nu de amerikanske ejere af Manchester United. Han minder om, at Glazer-familien allerede har investeret en del penge i klubben og holdet.
Den pensionerede svenske fodboldspiller Zlatan Ibrahimovic forsvarer i et nyt interview den udskældte Glazer-familie, der ejer Manchester United.
I et interview med den engelske tv-journalist Piers Morgan fortæller han, at den kritik, fans og omverden har fremsat af ‘The Glazers’, ikke altid er berettiget.
Den 42-årige svensker, der spillede i Manchester United fra 2016 til 2018, mener, at der er blevet gjort en del for at forbedre tingene på Old Trafford.
– Der er en del demonstrationer i Manchester United, hvor fans vil have ejerne til at sælge klubben.
– Men bare lige som en reminder så har ejerne altså investeret en del. Det er ikke sådan, at de ikke investerer. De har hentet mange spillere ind til høje transfers, så jeg synes, det er forkert at sige, at de ikke gør det, fansene forventer, lyder det fra Zlatan.
Manchester United har lige nu gang i en dårlig start på sæsonen, hvor holdet har tabt de første to kampe af Champions League og kun har en sejr i de seneste fire Premier League-kampe.
Mål og Highlights: Højlunds to mål var ikke nok i Manchester Uniteds nedtur mod GalatasarayI weekenden skal Erik ten Hags spillere møde Brentford på hjemmebane lørdag eftermiddag.