Udskiftning i Hjulmands landsholdstrup – to nye backspillere
Der er skiftet ud i Kasper Hjulmands trup til de kommende landskampe.
Kasper Hjulmand har været tvunget til at skifte ud i sin landsholdstrup. Det skriver DBU fredag.
Både Alexander Bah og Victor Kristiansen har netop meldt afbud til Kasper Hjulmands landshold, som han udtog i tirsdags.
Ind kommer to nye backspillere i form af AS Romas Rasmus Nissen Kristensen og F.C. Københavns Elias Jelert.
Alexander Bah måtte udgå af Benficas Champions League-kamp tirsdag, og han er altså ikke i stand til at medvirke i de kommende ugers afgørende EM-kvalifikationskampe.
Ifølge DBU døjer også Victor Kristiansen med en mindre skade.
Mens Elias Jelert stadig har sin landsholdsdebut til gode, så har Rasmus Nissen Kristensen mulighed for at spille sin landskamp nummer 17.
Danmark spiller mod henholdsvis Kasakhstan og San Marino i den kommende landsholdssamling. Det er henholdsvis lørdag den 14. oktober og tirsdag den 17. oktober.
Video: Se Morten Hjulmand assistere i sikker Sporting-sejr Mål og Highlights: F.C. Københavns flotte indsats var ikke nok hjemme mod Bayern München