NordicBet Ligaens topscorer sikrede Sønderjyske 2-1 sejr i topopgør mod Fredericia
Peter Christiansen blev endnu engang den helt store helt for Sønderjyske, da han vendte 1-0 til 1-2 mod FC Fredericia i NordicBet Ligaen.
Sønderjyske leverede et flot comeback i anden halvleg mod FC Fredericia, da sønderjyderne vendte 1-0 til 1-2 og sikrede sig sejren.
Hjemmeholdet kom godt fra start, da Fredericia om frem til de største chancer i kampens indledning.
Det resulterede også i, at Emiliano Simonsen efter 17 minutter kunne sende Fredericia i front med 1-0.
Selvom Sønderjyske fik ædt sig mere ind i første halvleg, så kunne hjemmeholdet gå til pause med føringen på 1-0.
Fra anden halvlegs begyndelse satte Sønderjyske sig mere på tingene, men sønderjyderne måtte vente længe på den udlignende scoring.
I det 76. minut lykkedes det dog for udeholdet, da NordicBet Ligaens topscorer, Peter Christiansen, sparkede bolden ind til 1-1.
Herfra fortsatte Sønderjyske presset, og det resulterede i, at Peter Christiansen endnu engang kunne sende bolden ind i Fredericia-målet, da han i det 84. minut scorede kampens sidste mål til 1-2.
Sejren betyder, at Sønderjyske fortsat indtaget NordicBet Ligaens andenplads, mens Peter Christiansen nu har scoret 12 mål i 12 kampe.