
Medie: Bayern München har besluttet sig – derfor får Boateng ikke kontrakt
Jérôme Boateng får ikke kontrakt med sin tidligere klub Bayern München, selvom han har prøvetrænet i en uges tid. Det skriver Bild.

Bayern München har afsluttet sin prøveperiode med verdensmesteren fra 2014, Jérôme Boateng.
Den tyske forsvarsspiller står uden kontrakt efter at have forladt franske Lyon, hvor han sidst spillede kamp i oktober 2022.
Trods muligheden for at løse defensive udfordringer hos Thomas Tuchels mandskab, er beslutningen om at tilbyde Boateng en ‘second chance i klubben’ blevet mødt med kritik, da Boateng står over for en verserende straffesag.
Boateng er tidligere fundet skyldig i vold mod sin ekskone, men domfældelsen er blevet annulleret på grund af formelle fejl, og nu skal sagen gå om ved den regional domstol i Bayern.
Ifølge Bild spillede det angiveligt en afgørende rolle i beslutningen om ikke at skrive kontrakt med den tidligere tyske landsholdsspiller.
De to forsvarsspillere i Bayern München, Dayot Upamecano og Matthijs de Ligt, er derudover godt i gang med at komme sig helt ovenpå deres fysiske udfordringer, hvilket har gjort behovet for Boateng mindre.
Bayern München vandt 2-1 over F.C. København tirsdag aften i Champions League. Se målene her.

