Premier League

VAR-fadæsen vil ingen ende tage: Panel kalder nu også Jota-udvisning forkert

Skeletterne er væltet ud af VAR-skabet ovenpå den kontroversielle kamp mellem Tottenham og Liverpool i weekenden - og nu er der flere, hvor de kommer fra.

Liverpools Diogo Jota skulle ikke have været vist ud mod Tottenham.
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

Kritikken er haglet ned over den engelske dommerstand ovenpå Luis Diaz’ fejlagtigt annullerede mål mod Tottenham i weekenden.

Og nu er der efter sigende mere brænde til kritikkernes verbale bål.

For ifølge ESPN var annulleringen af columbianerens mål ikke kampens eneste fejlkendelse, som VAR burde have fanget og ageret på.

Således skriver mediet torsdag, at det såkaldte Key Match Incidents Panel har vurderet, at Diogo Jota, som så rødt under opgøret, aldrig skulle have haft sit andet gule kort.

Portugiseren blev udvist efter to advarsler indenfor få minutter efter – ifølge kampens dommer – to for grove tacklinger på Destiny Udogie.

ESPN skulle have set panelets vurdering af sagen, som konkluderer, at Jotas anden tackling ikke var grov nok til at blive straffet med en advarsel, og dermed skulle portugiseren altså have haft lov til at blive på banen.

Medie: Dom fældet over udskældt VAR-dommer – Undgår fyring på trods af kollosal fejl

Panelet har fem medlemmer og består af tre tidligere spillere eller trænere samt en repræsentant fra både Premier League og dommerorganet PGMOL.

Liverpool spillede med to mand i undertal i størstedelen af kampen og endte med at tabe opgøret med 2-1 efter et selvmål dybt inde i dommerens tillægstid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P